|
Vedtægter for Midt Vendsyssel Veteranklub af
2005
§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Midt Vendsyssel Veteranklub, forkortet MVVK. Foreningens hjemsted er Jammerbugt kommune. Foreningens postadresse er formandens.
§ 2 Formål
At, vedligeholde og udbrede kendskabet til klassiske køretøjer, 25 år eller ældre. Med køretøjer forstås Knallerter, Scooter, Motorcykler, Biler, Busser, Lastbiler og Traktorer mm. At, fremme kontakten mellem ejere af disse Køretøjer og at skabe et godt kammerat-/medlemskab. At, hjælpe medlemmerne med gode råd og vejledning i renovering, indkøb og vedligeholdelse af klassiske køretøjer.
§ 3 Medlemmer
Stk.1. Foreningen kan, som medlemmer optage personer der har klassiske køretøjer som deres interesse.
Stk.2. Foreningen kan, indgå aftaler med personer og virksomheder, hvis ønske er kun og bidrage med økonomisk støtte/sponsorater, omtales som sponsorer, disse har ikke stemmeret på generalforsamling, men kan deltage i arrangementer på de et hvert tidspunkt gældende betingelser.
Stk.3. Alle medlemmer skal ved indmeldelsen have adgang til et eksemplar af foreningens vedtægter. (kan ses på klubbens hjemmeside/eller udleveres på skrift efter ønske).
§ 4 Generalforsamling
Stk.1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der indkaldes 1 gang årligt, normalt (februar). Indkaldelsen sker skriftligt pr. mail og indrykkes i klubbens kalender på hjemmesiden samt medsendes årets sidste klub blad, og med mindst 14 dages varsel.
Stk.2. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes ved at mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter krav herom, eller et flertal af bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelsen skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel, og indkaldelsen skal indeholde dagsorden. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 2 måneder efter at kravet er tilgået bestyrelsen.
Stk.3. Ændringer af foreningens vedtægter, ændringer af bestyrelsens sammensætning samt opløsning af foreningen, kan kun besluttes ved 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer ved en generalforsamling.
Stk.4. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent
Valg af referent
Formandens beretning
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
Fastsættelse af kontingent
Behandling af indkomne forslag
Valg af bestyrelses medlemmer.
(bestyrelsen konstituere sig herefter på først kommende bestyrelsesmøde mht. fordeling af poster).
Valg af 1.& 2. suppleanter
Valg af revisor
Eventuelt
Stk.5. Indkomne forslag til dagsorden skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslag behandlet under "Eventuelt" kan ikke vedtages på generalforsamlingen.
Stk. 6. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. Stemmeret har alle medlemmer der betaler aktiv kontingent. Der kan stemmes ved fuldmagt. Medlemmer i restance kan ikke stemme.
Stk.7. Til bestyrelsen kan kun indmeldes medlemmer som er personligt myndige.
Stk.8. Bestyrelsen består af:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
3 øvrige medlemmer
1& 2. Suppleant
Stk.9. Eventuelt ikke fremmødte kandidater, der er på valg, skal på forhånd skriftligt give tilsagn til bestyrelsen om deres kandidatur.
Stk.10. Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan foregå skriftligt og hemmeligt såfremt et medlem ønsker det.
Stk.11. Referenten skal føre beslutningsprotokol over generalforsamlingen, og den skal underskrives af formanden og dirigenten.
§ 5 Bestyrelsen
Stk.1. Den daglige ledelse forestås af bestyrelsen, der vælges for 2 år af gangen, på skift med 4 stk. i ulige årstal og 3 stk. i lige årstal, så hele bestyrelsen ikke skiftes ud på en gang..
Stk.2. Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de, foreningen påhvilende forpligtelser.
Stk.3. Bestyrelsesmøde skal afholdes efter behov, og sekretæren fører protokol over bestyrelsens forhandlinger og beslutninger, Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk.4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig i alle foreningens forhold, med undtagelse af de i §4 Stk. 3 anførte forhold (ændring af vedtægter / bestyrelse).
Stk.5. Foreningen skal afholde foreningsmøde 1 gang om måneden.
Stk.6. Særligt ansvar i bestyrelsen:
|
Formanden |
Organiserer klubbens daglige drift, herunder indkaldelse til generalforsamling samt bestyrelsesmøder. |
|
Næstformanden |
Overtager formandens opgaver ved formandens midlertidige eller permanente fravær. |
|
Kassereren |
Ansvarlig for økonomi som beskrevet i § 6. |
|
Sekretær |
Fører protokol over bestyrelsens forhandlinger og beslutninger. |
|
Øvrige medlemmer |
Deltager i bestyrelsesmøder på lige fod med resten af bestyrelsen |
|
Suppleanter |
Kan deltage på bestyrelsesmøder uden stemmeret, men indtræder i bestyrelsen med stemmeret, hvis en eller flere personer i den faste bestyrelse er midlertidigt eller permanent fraværende. |
§ 6 Økonomi
Stk. 1. Kassereren skal opstille nøje regnskab for foreningens udgifter og indtægter. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2. Kassereren må ikke uden den øvrige bestyrelses samtykke foretage udbetalinger, der intet har med foreningens daglige drift at gøre.
Stk. 3. Foreningens indtægter indsættes på en foreningskonto i en bank/Sparekasse. Kassereren alene har adgang til kontoen via netbank.
Stk. 4. Klubbens regnskab og foreningskonto må på intet tidspunkt gå i negativ saldo.
Stk. 5. Bestyrelsen har pligt til at ansøge foreningens hjemkommune om tilskud mindst en gang årligt, efter de til enhver tid gældende regler herom.
§ 7 Kontingent
Stk. 1. Foreningen er en kontingentforening
Stk. 2. For eksisterende medlemmer opkræves kontingentet helårligt til betaling senest 15. januar. Nye medlemmer betaler kontingent ved indmeldelse. (ved indmeldes efter 1. Oktober gælder kontingentet også det følgende år.
Stk. 3. Udmeldelse af foreningen kan kun ske skriftligt til formanden. Betalt kontingent vil ikke blive refunderet.
§ 8 Eksklusion
Stk. 1. Ved kørsel hvor foreningens medlemmer er samlet, skal færdselsloven overholdes, og der skal udvises størst muligt hensyn til den øvrige færdsel.
Stk. 2. Medlemmerne skal som repræsentanter for foreningen, søge at bevare dens gode rennomé.
Stk. 3. Overtrædelse af st. 1 & 2 kan ved grove eller gentagne forseelser medføre eksklusion. Overtrædelse kan være:
Overtrædelse af færdselsloven
På afgørende vis at skade foreningens ry
Chikanekørsel eller spirituskørsel
Deltagelse i slagsmål
Overtrædelse af de på en træfplads gældende regler
Overtrædelse af de af foreningen eller dennes stedfortræder påbudte regler eller påbud
Stk. 4. Brud på straffeloven eller anden odiøs adfærd i klubregi kan ligeledes medføre eksklusion.
Stk. 5. Eksklusion kan kun besluttes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 6. Afstemning om eksklusion skal være skriftlig og hemmelig, og involverede Foreningsmedlemmer er inhabile i afstemningen.
Stk. 7. Eksklusion er for bestandig, og evt. indbetalt kontingent refunderes ikke.
§ 9 Opløsning af foreningen
Stk. 1. Foreningens opløsning kan kun besluttes af en generalforsamling, med mindst 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer.
Stk. 2. Generalforsamlingen træffer beslutning om anvendelse af forenings formue og effekter, efter betaling af alle udgifter.
Stk. 3. I tilfælde af foreningens opløsning vil tilbagebetaling af kontingent ikke finde sted.
Stk. 4. Foreningens eventuelle overskud ved ophør tilfalder almennyttige formål. Nuværende vedtægter er vedtaget på stiftende generalforsamling den 29-10-2005 ændret på generalforsamlingen den 09-02-2012. |